Det sker
Udstillingen blev vist fra den 8. april - 2. oktober 2011.

I disse år gennemgår området omkring Helsingør Havn en større
forandring. Kajen langs med Wibroe Plads er blevet udvidet, det gamle værft
er blevet ombygget til Kulturværft, foran Kronborg er von Scholtens Ravelin
blevet genskabt, og i den gamle Dok 1 på værftsgrunden er et nyt søfartsmuseum
under opførelse. Der sker noget, og det er da også baggrunden for udstillingen
”Helsingør havn gennem linsen”.
Fotografen er Ole Thomsen, født og opvokset i Helsingør. Efter endt
skolegang stod han til søs, kom på søfartsskole i Svendborg og navigationsskole
i Marstal, hvor han tog eksamen som sætteskipper.
Efter 6 år med havnerundfarten i København, blev Ole Thomsen ansat ved
Helsingør Havn, hvor han i de sidste 16 år har arbejdet som havneassistent.
Gennem sit arbejde kommer Ole Thomsen ikke alene på havnen året rundt.
Han kommer der også dagligt og på alle tider af døgnet.
Så når det gælder om at dokumentere havnen, og det på alle årstider og tids-
punkter, er der vel næppe nogen, der er bedre egnet end Ole Thomsen.
Læg dertil, at Ole Thomsen er en virkelig god fotograf med teknikken i orden
og et solidt ”boldøje”. På den baggrund har Handels- og Søfartsmuseet da også valgt
at lave denne udstilling vedr. Helsingør Havn set gennem Ole Thomsens
linse.