Handels- og Søfartsmuseet
Besøg os|Det sker|Videnscenter|Om museet
Det sker
Send sidens link til en ven|Udskriv denne side|Sæt skriftstørrelsen op|Sæt skriftstørrelsen ned

Gale Warning - Skibe i storm
Kommende særudstilling 26. marts - 29. august 2010

Læs mere...

Modelskibssejlads i Kronborgs voldgrav
Søndag den 13. juni 2010

For fjerde år i træk kan Handels- og Søfartsmuseet i samarbejde med Vallensbæk Modelbyggerklub præsentere modelskibssejlads på Kronborgs voldgrav. Søndag den 13. juni går det løs.

Vi er meget glade for atter at kunne præsentere de mange flotte modeller fra Danmarks største modelbyggerklub. De tidligere år har budt på dampskibe, motorbåde, sejlskib og endda robåde og undervandsbåde – alle fjernstyrede og i ministørrelse.

2010-udgaven vil garanteret også blive en god oplevelse for alle med interesse i søfartshistorie og modelskibe.

Sejladsen foregår i tidsrummet 10-17 og vil både byde på konkurrencer for racerbåde og perioder med “hyggesejlads”. Museumsinspektør Benjamin Asmussen vil fortælle om de forskellige fartøjer, hvoraf mange er kopier af virkelige skibe.

Som noget nyt i år vil det være muligt for børn og barnlige sjæle at prøve evnerne som kaptajner af. Modelklubben vil stille skibe til rådighed. Det nærmere program vil følge efterhånden som vi nærmer os en forhåbentlig lun sommer.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg - 3000 Helsingør - tlf. 4921 0685 - info@maritime-museum.dk