Siden 1942 har Venneselskabet udsendt en årbog med artikler med maritime emner. Der er nu udkommet 68 årbøger med mere end 8.000 sider med omkring 390 artikler af mere end 250 forfattere.

En del af årbøgerne er nu udsolgte, men mange kan stadig købes på museet ved besøg, via netbutikken eller bestilles via telefon til museet , og prisen for de ældre årgange er yderst beskeden. Se museets netbutik herom.

Artiklerne har dækket så og sige alle aspekter af søfarten, og en oversigt over alle artikler findes på Jørgen Marcussens hjemmeside Maritim information, ligesom de kan findes ved søgning i museets biblioteksbase.

Årets udgave af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg er den 68. og en af de største og mest fyldige i den ubrudte række af årbøger.

Som sædvanligt er indholdet varieret, så der er læsestof for både den erfarne søkyndige og for den, der blot synes, at emnet er spændende.

Årbogens hovedartikel beskæftiger sig med Danmarks Rederiforenings indflydelse på dansk søfart, og artiklen, der er skrevet af museumsinspektør Torkil Adsersen, udgives i anledning af Rederiforeningens 125-års jubilæum. Artiklen bringer glimt fra foreningens tidligste arbejder med både lovgivningsmagten og de sejlendes fagforeninger og fortæller historien om indsatsen for dansk søfart helt op til i dag med omtale af den stigende betydning EU-arbejdet har for de internationale søfartsforhold.

Bogens anden artikel er en indføring i både de konkrete byggeplaner for det ny søfartsmuseum og en belysning af de visioner, der ligger til grund for udviklingsarbejdet med et museum, der bliver ganske enestående både arkitektonisk og indholdsmæssigt, hvor de besøgende vil få en oplevelse indeholdende lys, lyd, farver og interaktive muligheder, som intet andet dansk museum vil kunne tilbyde. Det ny museum forventes færdigt til indvielse i foråret 2012. Artiklen er skrevet af museets direktør Jørgen Selmer, der sammen med museets medarbejdere nu i flere år har arbejdet målrettet på at skabe det ny museum, der er gjort muligt ved de store fondsdonationer, der også ridses op i artiklen.

Men årbogen indeholder også stof, der går nærmere på selve søfartsfaget udøvelse. Det sker først i artiklen om de søfarendes muligheder for hjælp i tilfælde af sygdom og arbejdsulykker. Embedslæge Henrik L. Hansen, der i mange år har forsket i sundhed og ulykker til søs, har skrevet om de sidste 200 års lægebøger og medicinkister i de danske skibe. Navigatørens uddan­nelse i at håndtere sygdomstilfælde, den almindelige sundhed om bord, og uddannelsen i sundhedslære omtales. Der er fotos af nogle af de ældste medicinkister, der findes i landet, så læseren kan få et indtryk af fortidens begrænsede muligheder.

Fra en af årbogens trofaste forfattere er der en artikel om et af de mindre danske rederiers skibe. Det er Ole Stig Johannesens bidrag om Dampskibs­selskabet Orients skibe i den periode, hvor man gik fra damp til diesel. Rederiets tilknytning til ØK belyses, og alle rederiets skibe er omtalt med data og hovedparten også med fotos.

Emnet for næste artikel er de tidligere Dansk Vestindiske Øer. En af vores mest vidende forskere for det danske kolonirige, Erik Gøbel, Rigsarkivet, har skrevet om skibet ENIGHEDENs første rejse til St. Croix i 1733-1734, hvor Danmark netop havde købt øen af franskmændene. ENIGHEDENs rejse gik helt skævt. På grund af dårligt vejr måtte skibet gå ind i Arendal, hvorfra det første kom ud måneder senere. Rejsen følges ved direkte referater fra skibsjournalen og artiklen illustreres med fine kort fra Det Kongelige Bibliotek og store fotos af originale dokumenter i forbindelse med rejsen.

Christian Frederik Mathiesens erindringer er optrykt i den næste artikel. Mathiesen, der er født i Kina, var under uddannelse på Danmarks tekniske Højskole og tog som praktikplads arbejde maskinassistent på ØKs SELANDIA, bygget 1938, på en rejse til Østen og skriver om både arbejds­livet og ikke mindst om en del mere farverige oplevelser i land i årene 1946-1947. Senere gik Mathiesen i land og fik en karriere som leverandør til dansk søfart. Artiklen har illustrationer fra forfatterens private samling, og materialet er redigeret klar til brug af museumsinspektør Morten Ravn.

Museumsinspektør Benjamin Asmussen har skrevet om nyt materiale om skoleskibet KØBENHAVN, der forliste i 1928. Artiklen er en fotomontage, der viser sider fra livet om bord præget af det store antal unge mennesker, der her viser både vovemod på sejlene til tops og hårdt arbejde, når de blev sat til i redningsbådene at ro skibet frem gennem stille vejr.

Museumsinspektør Kåre Lauring har undersøgt, hvad der sker med gamle danske skibe, når de når Alang Beach for ophugning, og historiens pointe er redningen af designermøbler fra M/F KONG FREDERIK IX, der ved ophugningen blev erhvervet af en californisk antikvitetshandler, og derfra blev hjemkøbt for at indgå i den nuværende særudstilling om Alang Beach.

Kåre Lauring præsenterer to modeller, som museet har fået. Det drejer sig om produkttankskibet M/T TORM MARIANNE fra rederiet TORM A/S, og gastankskibet ISABELLA KOSAN fra Lauritzen Kosan A/S. Begge modeller udfylder huller i museets præsentation af skibstyper i drift i dag, og viser museets forøgede vægtning af den nyere skibsfart.

Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup skriver om museet i den digitale verden. Museet benytter flere hjemmesider. Hovedsiden indeholder informationer af blivende aktualitet, mens siderne på www.fyrskibet.dk er et forum, hvor både brugerne af siden og museets medarbejdere kan kommunikere, fremvise nyheder og give oplysninger om aktiviteter, som burgerne inviteres til at kommentere og stille spørgsmål om. Også på Facebook har museet en profil, der bruges til dialog med brugerne.

I den sidste del af årbogen på 184 sider, er museets årsberetning for 2008 og årsberetning fra Handels- og Søfartsmuseets Venneselskab. Årbogen er som sædvanligt bekostet af Selskabet Handels- og Søfartsmuseets Venner.

- Jørgen Marcussen

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg - 3000 Helsingør - tlf. 4921 0685 - info@maritime-museum.dk.