Videnscenter
Den 10-11. september 2005 markeredes Bygningskulturens Dag med temaet ”Modernismens bygninger”. Også skibsbygningen blev præget af modernismen, og Handels- og Søfartsmuseet fremstillede derfor det lille skrift Modernismens skibe.
Med hæftet kan den besøgende på egen hånd gå på opdagelse i museets flotte samling af skibsmodeller og lede efter spor af modernismen. Artiklerne fra hæftet kan nu også læses på internettet på dansk og engelsk.
Ved modernisme forstås det nye syn på sammenhængen mellem funktion og form – ofte fulgt af et ønske om en forenkling af udtrykket, en enkelthed som tillige kunne svare til en ny teknologi og masseproduktions behov og muligheder.
Idealet var, at ingeniørens og arkitektens syn på en opgave skulle smelte sammen, og de tidligste eksempler på dette ideal er herhjemme fra begyndelsen af det 20. århundrede.
I de følgende fem artikler skildres fire skibe i et modernistisk perspektiv – skibe som museet har modeller af i vores faste udstilling.
I den sidste artikel findes en fotokavalkade af de skibe, som ældre danskere nok især vil huske i dette perspektiv – de 15 passagerskibe som DFDS i årene 1937 –1970 fik bygget til henholdsvis indenrigsfarten, Osloruten og sejladsen mellem Esbjerg og Harwich.
Modernismens skibe er anden udgivelse i rækken af Handels- og Søfartsmuseets formidlingshæfter.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Selandia |
Hammershus 1936 (PDF 1,10 MB) |
Argentinean Reefer 1941 (PDF 0,18 MB) |
Selandia 1972 (PDF 0,24 MB) |
DFDS 1937-1970 (PDF 3,73 MB) |
Det samlede hæfte kan købes i papirformat i museets butik på Kronborg og i vores netbutik for 29,- kr.