|
|
|
Videnscenter
I museets spørgehjørne kan du få svar på ofte stillede spørgsmål.
Hvis du ikke finder svar i spørgsmålene nedenfor, er du velkommen til at skrive til os med dit spørgsmål.
Er det rigtigt, at man tidligere lagde en mønt under skibsmasten?
Det er rigtigt, at det har været en udbredt skik at placere en mønt under masten på sejlskibe - præcist hvor normalt det har været, ved vi dog ikke. Mønten kan have haft flere betydninger, men det mest sandsynlige er, at den har skulle bringe held. Besætningerne om bord på de havgående sejlskibe kunne nok have brug for en lykkeamulet. Således skulle ritualet med mønten altså være en af mange måder, hvorpå man kunne beskytte besætning og skib mod ulykke og død.
Nogle steder nævnes det, at ritualet med mønter under masterne havde til formål at gøre skibets sejladser indbringende, og at mønterne helst skulle være sølvmønter. Enten gav rederen eller skipperne mønterne eller også blev de samlet ind blandt skibsbyggerne. Skikken skal have fortsat med at præge skibsbyggeriet helt op i moderne tid, hvor mønten blev placeret på kølen - de nye skibe havde jo ingen mast. Når skibe bliver ophugget eller udgravet, kan en eventuel mønt under masten eller på kølen hjælpe til en datering.
Handels- og Søfartsmuseets tidligere direktør, dr.phil. Henning Henningsen har skrevet om fænomenet i to artikler:
- "Sømandens våde grav - begravelse til søs - sømandens tanker om liv og død, paradis og helvede", Handels- og Søfartsmuseet: Årbog 1987.
"Skikke ved søsætning, navngivning og dåb af skibe i Danmark" i Handels- og Søfartsmuseet: Årbog 1983.
BA
Hvad er forskellen på en båd og et skib?
Kort fortalt er det størrelsen. En båd er et mindre fartøj end et skib, men der findes ingen officiel definition på begrebet.
En god definition kunne være, at hvis et fartøj er stort nok til at blive optaget i det danske skibsregister, så er det et skib, og ellers er det en båd.
For at blive optaget i skibsregistret skal fartøjet være på 20 bruttoregistertons eller mere. Et bruttoregistertons er et rummål på 2,83 m3.
Det aktuelle danske skibsregister findes på internettet på http://skibsregister.dma.dk/
BA
Hvorfor hedder det et koøje?
Det cirkulære og halvkugleformede glas, som er nedfældet i dækket, skal give lys til det underliggende dæk, og man må antage, at navnet er opstået, fordi det især set nedefra ligner et koøje.
På moderne engelsk hedder det et port-hole, men i ældre engelsk hed det bulls eye med en funktionsbeskrivelse som den danske.
Nutidens koøje i skibssiden eller i siden af opstående er sandsynligvis knyttet til jern- og stålskibsbyggeri, og det er således af senere dato.
ST
Hvorfor hedder det styrbord og bagbord om bord på skibe og ikke højre og venstre?
Om bord på skibe i vkingetiden og den tidlige middelalder sad roret ikke bagerst på skibet som det gør i dag. I stedet sad der i højre side af skibet en styreåre, som blev brugt til at styre skibet med.
Den sad i højre side, fordi de fleste mennesker er højrehåndede og derfor foretrak at bruge den højre arm til den ofte tunge styreåre.
Derfor kom højre side af skibe til at hedde styrbord, hvor bord betyder side, plade eller væg. De enkelte planker i et træskib blev også kaldt et bord.
Ordet bagbord, for den venstre side af skibet, stammer sandsynligvis fra det det oldnordiske ord bakki eller bakka, som betyder et sted et skib kunne lægge til. Når styreåren sad i højre side, var det derfor mest fornuftigt at lægge skibets venstre side til kaj. Derfor kom venstre side til at hedde bakbord eller bagbord.
På engelsk kaldes bagbords side da også for port side, altså havnesiden.
Se desuden Hans Christian Bjergs artikel om styrbord og bagbord i Tidsskrift for Søvæsen nr. 1, 2007, 178. årgang,
s. 49.
BA
Hvad er en sekstant?
Moderne skibe kan i dag let navigere ved hjælp af elektroniske hjælpemidler som for eksempel radar og GPS (Global Positioning System).
Tidligere måtte man bruge andre hjælpemidler for at finde ud af, hvor man var, og hvordan man kom frem til sit bestemmelsessted.
Sekstanten var et ud af flere instrumenter til dette formål. Sekstanten, der egentlig er en avanceret vinkelmåler fra midten af 1700-tallet, bruges til at finde vinklen til himmellegemer som solen og stjerner.
Ordet sekstant betyder sjettedel fordi buen på en sekstant udgør en sjettedel af en hel cirkel, dvs. 60 grader.
På grund af instrumentets konstruktion kan der måles vinkler på op til det dobbelte af buen, det vil sige 120 grader.
Beslægtet med sekstanten er den ældre oktant (en otttendedel af en cirkel, 45 grader) fra begyndelsen af 1700-tallet og kvadrant (en fjerdedel af en cirkel, 90 grader) der kendes i primitive udgaver fra middelalderen.
BA